Kundeservice: +45 75 42 02 55
Dansk design
Energieffektive og genanvendelige radiatorer
Rådgivning

Det nye Sct. Hans retspsykiatriske hospital

Det nye del af Sct. Hans hospital, tegnet af KHR Architecture og Rubow Arkitekter, er smukt eksempel på tidens helende arkitektur. De i alt 20.700 m² byggeri indeholder en helt ny retspsykiatrisk afdeling med 126 sengestuer. Arkitekturen tager afsæt i de smukke omgivelser i et bakket og afvekslende terræn, der skråner ned mod Roskilde Fjord. Den nye del af Sct. Hans Retspsykiatri inddrager den omkringliggende natur i arkitekturen, hvor bygningernes placering er tilpasset landskabets topografi, så bygningerne bliver en del af landskabet og landskabet en del af bygningen. Igennem projektet har der været et intensivt fokus på at skabe helende arkitektur med afsæt i nyeste viden på området.

Natur og lys har en dokumenteret positiv indvirkning på patienternes trivsel og Sct. Hans er derfor bygget ind landskabet på en måde, der sikrer smukke udkig både fra patientstuer, og gang- og fællesarealer. Der er aldrig indblik fra en patientstue til den anden, og højtplacerede vinduer giver udsyn selv for sengeliggende patienter.

Overalt i byggeriet er der tænkt natur, hvor træ i både indretning og møbler skaber en følelse af hjemlighed, sanselighed og nærvær. Naturen drages hele tiden ind i byggeriet via store vinduer og vinduespartier fra gulv til loft. Udenfor er der skabt fantastiske sansehaver, udendørs aktivitetsområder samt haver med rum til ro og fordybelse.

Hudevad har leveret vores P5 Vertikal i en smuk afdæmpet farve til indbygning i de smukke træpaneler der skaber varme og hygge i mange af bygningens rum, mens den hvide P5 Vertikal pryder mange af de lange gange og sørger for at begrænser kuldenedfaldet fra de store vinduer.

Back to Top
cartmagnifiercross